01/07/2016

Byggede bro for 3000 børn

Sommeren er over os, og vores lokalforeninger holder en velfortjent ferie efter et hektisk år. BROEN-familien er vokset siden sidste sommer, og vi har nu 22 lokalforeninger fordelt ud over landet.

Vi har også hjulpet endnu flere børn og unge fra udsatte familier til at have en meningsfuld fritid sammen med kammerater og voksne rollemodeller. I 2015 hjalp vi mere end 3.000 børn og unge ud i gode fællesskaber i lokale idræts- og fritidsforeninger.

Find BROENs status for 2015: Statusrapport 2015

Det er vi stolte over! Desværre er det nødvendigt, da mange børn i Danmark ikke har samme mulighed som deres jævnaldrende for et godt fritidsliv. Vi er derfor meget taknemmelige for, at både enkeltpersoner, fonde, velgørende foreninger og politikere bakker op om BROENs indsats med økonomisk støtte.

Vi har også netop udsendt BROENs nyhedsbrev for juli 2016

Vi ønsker alle en god sommer og håber, at du vil se – eller måske gense – vores fine lille video, lavet af studerende ved Aarhus Universitet: