23/05/2016

Ministerbesøg hos BROEN

Karen Ellemann

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (foto: Steen Brogaard)

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har ønsket at besøge en lokalforening af BROEN, og det sker mandag den 23. maj, hvor hun besøger Køge.

Besøget finder sted i BMX-klubben, som er en af de mange foreninger og klubber, der samarbejder med BROEN Køge. Ud over BROEN Køge vil også BROEN Herlev og BROEN Næstved fortælle om, hvordan man arbejder lokalt med at hjælpe socialt udsatte børn og unge til en aktiv fritid.

Ved besøget deltager repræsentanter for BMX-klubben, HB Køge og Køge Basketball Klub samt samarbejdspartnere i Køge Kommune og borgmester Flemming Christensen.

Besøget er lukket for offentligheden. Der vil deltage repræsentanter fra den lokale presse.