BROEN Danmark
Find kontaktinfo til lokalforening
Tlf: 2859 8010 (BROEN Danmark)
info@broen-danmark.dk
Falstersgade 24
8700 Horsens
CVR 34773122
Både erfaringen og en ny analyse fortæller os, at foreningslivet i lokalsamfundet er en fantastisk bro til fællesskab og forståelse.
Gennem mere end 13 år har frivillige ildsjæle i BROEN gjort den erfaring, at børn fra udsatte familier har stor gavn af at blive støttet til at være aktive i lokale forenings- og klubtilbud med sport, spejder, teater og andre fritidsaktiviteter.
Nu fremhæver en ny rapport fra TrygFonden og analyse- og rådgivningsvirksomheden CERTA, at foreningslivet også kan være med til at modvirke radikalisering og ekstremisme. Simpelthen fordi det åbner for fællesskabet i lokalområdet og giver modstandskraft mod mistillid og ekstreme holdninger over for andre.
Citat fra rapporten
I rapporten fremhæver flere af de interviewede, at: “(F)rivillige foreninger kan samle og styrke et lokalsamfund, fordi de er baseret på grundværdier om et gensidigt og forpligtende fællesskab. (…) Som en respondent påpeger, fremmer frivillige foreninger ‘aktiv deltagelse i samfundet … en af de ting som er vigtige i forhold til modstandskraft. (…) Foreningsdeltagelse, påpeger flere, kan give styrket selvværd og identitetsfølelse samt skabe venskaber og tillid.”
Find hele rapporten “Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme” fra TrygFonden og analyse- og rådgivningsvirksomheden CERTA Intelligence & Security A/S