20/10/2015

BROEN er kandidat til Børnesagsprisen

Børnesagsprisen-2015-3

Billedcollage fra omtalen af kandidaterne hos Børnesagens Fællesråd

Børnesagens Fællesråd har offentliggjort kandidaterne til finalen om at vinde Børnesagsprisen 2015, og BROEN Danmark er blandt de tre udvalgte finalister. Vinderen afsløres den 24. november, når Børnesagens Fællesråd holder børne- og ungepolitisk høring på Christiansborg.

Høringen sætter i år fokus på ungdomskriminalitet. I indstillingen af BROEN fremhæver Børnesagens Fællesråd netop bidraget til at modvirke, at børn og unge kommer ind på en kriminel løbebane: “Et liv på kanten af samfundet på grund af dårlige sociale og økonomiske vilkår, kan føre til en liv med sygdom, kriminalitet, fattigdom og generel udsathed. Hos BROEN søger man gennem fritidsaktiviteter at bygge bro fra udsatheden og ind i et aktivt fritidsliv, og derfor er de kandidater til at vinde Børnesagsprisen 2015.”

De to andre kandidater til prisen er Young Connect og projektet “Ung i en præstationskultur”.

Find mere om Børnesagsprisen