08/07/2015

Støtte til en aktiv ferie

shutterstock_27591241_web

Tomlen op for støtten til en aktiv ferie!

Cirka 150 børn og unge fra udsatte familier er i år blevet hjulpet til en aktiv ferie med støtte fra en af BROENs lokalafdelinger.

BROEN Danmark har i samarbejde med Bikubenfonden kunnet bidrage til, at lokalafdelingerne kan sende børn på en lejr eller en anden aktivitet i ferien. Indtil nu har 11 BROEN-afdelinger fordelt cirka 90.000 kr. til at støtte deltagelse i ferieaktiviteter.

Alexander på 15 år kom til træningsstævne
BROEN har denne sommer hjulpet Alexander på 15 år til træningsstævne i Sverige med det danske U-15 ishockeylandshold, som er han er holdkaptajn for.

Alexanders mor er enlig, kommer fra Ukraine og er ramt af kræft efter ulykken i Tjernobyl. BROEN har hjulpet Alexander med at spille i AAB, og han er blevet så dygtig, at han er kommet på landsholdet. Men det er dyrt at deltage i træningslejre og –stævner for den lille familie, og derfor valgte BROEN Aalborg at støtte hans deltagelse i stævnet i sommerferien.

BF_RGBBROEN siger en stor tak til Bikubenfonden for støtten til ferieindsatsen!