06/01/2015

Nytårsløbere samlede ind

NGIF nytårsløb 2013

Fra nytårsløbet i 2013 (foto: Fyens.dk)

For 10. gang blev der løbet i Nyborg på årets sidste dag med Nytårsløbet den 31. december 2014. Igen valgte arrangøren NG&IF Gymnastik og Atletik at opfordre deltagerne til at donere et bidrag til BROEN Nyborg.

Det var gratis at deltage i løbet, hvor man kan gå 2½ km eller løbe 5 km i skov og ved strand. Efter løbet kunne deltagerne samles i Skovparkhallen for at ønske hinanden godt nytår.

I alt blev der indsamlet 5.997 kr. til BROEN Nyborg, som siger mange tak for støtten!