28/11/2014

Aktiv fritid skaber bedre trivsel – også for børn

Børnmedbolde2 shutterstock_81178291Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i bedre trivsel end børn uden fritidsinteresser, viser en ny undersøgelse fra Børnerådet, som blev offentliggjort i denne uge. I undersøgelsen er 2.000 børn i 7. klasse blevet spurgt om, hvad de laver i deres fritid. Den viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem et aktivt fritidsliv og generel trivsel.

Ifølge børnenes svar giver aktiviteter i fritiden dem et alternativt fællesskab uden for skolen, som de sætter stor pris på. Som Jakob eksempelvis siger: “Det er et slags frirum, hvor du kommer lidt væk fra det hele.”

Om undersøgelsens resultater siger Per Larsen, formand for Børnerådet: “Børnene fortæller bl.a., at fritidsaktiviteter giver dem et alternativt fællesskab uden for skolen, som de sætter stor pris på. Og børnene efterspørger mere af det. ”

Den samme erfaring har BROENs lokale afdelinger, når de frivillige er i kontakt med børn og unge, der modtager støtte, og med de voksne, som kender til børnenes daglige tilværelse. Som en dreng på 6 år svarede i vores evaluering af BROENs indsats:

“Jeg vil skrive om at jeg var rigtig glad for at gå til fodboldklubben. Jeg blev faktisk ked af det, da jeg fik at ved af mine forældre at de vil melde mig ud af kluben på grund af dårlig økonomi og at de kan ikke længere betale til et nyt medlemskab kontingent til næste år.” (fra rapporten: “Aktivt idrætsliv for udsatte børn fra mindrebemidlede hjem”, BROEN Danmark 2012)

Find mere om Børnerådets undersøgelse