07/08/2014

BROEN klar til at gøre en forskel i Silkeborg

Leif Mikkelsen, Liberal Alliance.

Folketingsmedlem Leif Mikkelsen medvirker ved åbningen af BROEN Silkeborg

De nødvendige forberedelser er nu gjort, så BROEN Silkeborg er klar til at hjælpe socialt udsatte børn og unge i Silkeborg kommune. Det markeres med en officiel åbning fredag den 8. august kl. 17-19 på Torvet foran kirken i Silkeborg.

Her kan kommende samarbejdspartnere, sponsorer og andre interesserede høre den lokale formand Dorthe Nørgaard mere om BROENs arbejde. Desuden vil Leif Mikkelsen, der er medlem af Folketinget og tidligere DGI-formand, tale om betydningen af et meningsfyldt fritidsliv for børn og unge.

Bagefter er der besøg af fodboldspilleren Daniel A. Pedersen fra SIF og håndboldspilleren Mads Christiansen fra BSV, som skyder en fodboldturnering i gang med hold af børn og unge fra Silkeborg.

Find artikel om åbningen af BROEN Silkeborg fra Midtjyllands Avis: Avisen Broen Silkeborg