18/12/2013

Check fra Howden Denmark

Howden DK donation 2013

Mads Jensen fra BROEN Næstved modtog checken, som medarbejderne hos Howden Denmark havde valgt at give til den lokale indsats

Virksomheden Howden Denmark i Næstved giver hvert år deres medarbejdere muligheden for at donere deres julegave til et velgørende formål. I år valgte medarbejderne så at donere til BROEN Næstved.

Medarbejdernes donation lød på kr. 10.400,-, og Howden Denmark valgte at lægge det samme beløb oveni, så den samlede donation til at hjælpe udsatte børn og unge i Næstved kommune kom op på kr. 20.800,-.

BROEN Næstved siger en stor tak for støtten.