05/10/2013

Broer med til frivilligdag

Frivillig Fredag 2013 Struer

BROEN Struer lufter det nye banner

På den landsdækkende dag for frivilligt arbejde, Frivillig Fredag, valgte et par af BROENs afdelinger at vise flaget ved den lokale markering af dagen. Frivillig Fredag er indført af Frivilligrådet for at synliggøre og markere det frivillige arbejde i Danmark. I år blev dagen afholdt fredag den 27. september. Find mere om Frivillig Fredag

I Struer var der optog gennem byen og en præsentation af lokale foreninger, og BROEN Struer havde til lejligheden fået lavet et banner, som blev luftet for første gang ved frivilligdagen. Find mere hos BROEN Struer

Frivillig Fredag 2013 menneskekæde

Kæde af frivillige over Limfjordsbroen

I Aalborg dannede frivillige fra en række forskellige foreninger en menneskekæde hen over Limfjorden ved at tage hinanden i hænderne på Limfjordsbroen. Her var BROEN Aalborg også med. Find mere hos BROEN Aalborg