01/03/2012

BROEN på Christiansborg

Christiansborg-Slot1Torsdag den 23. februar 2012 fik BROEN Danmark med kort varsel et enestående tilbud om at foretræde for Socialudvalget i Folketinget for at fortælle om Projekt “Aktivt idrætsliv for udsatte børn” og arbejdet med at udbrede BROEN til hele Danmark.

Hans Søgaard og Erik Haumann deltog fra BROEN Danmark, og Sonia Muras fra BROEN Guldborgsund sagde ja til at tage med og fortælle om, hvordan de arbejder med at hjælpe udsatte børn i denne kommune og om betydningen af støtten fra BROEN Danmark for at lykkes med indsatsen.