16/02/2011

Bikubenfonden støtter lokalforeninger

BF_RGBBikubenfonden indgår et samarbejde med BROEN Danmark, hvor midlerne skal gå ubeskåret til lokalforeningerne rundt om i landet. Fonden har givet 2,5 millioner kroner til at udbrede BROEN til flere dele af landet i årene 2011-2013. Det er rigtig dejligt, at Bikubenfonden siger ”Ja” til at hjælpe udsatte børn og unge i gang med aktiviteter i fritiden.

Gruppen af udsatte børn og unge er voksende. Det skønnes, at over 200.000 børn og unge lever under forhold uden råd og mulighed for at have et aktivt fritidsliv i foreninger, klubber og kommunale fritidsordninger, hvor der er en form for egenbetaling.

Støtten fra Bikubenfonden betyder, at lokalafdelingerne under BROEN Danmark kan skrue op for aktiviteterne i lokalområderne. De kan støtte flere børn og unge med betaling af kontingent og indkøb af tøj og rekvisitter, og de kan hjælpe foreninger og klubber med nye aktiviteter, nye materialer, træningslejre, stævner og ture, hvor fællesskabet er højt prioriteret.

BROEN Danmark formidler støtter til lokalforeningerne

– find ansøgningsskema til midler fra Bikubenfonden: Ansøgningsskema Bikubenfonden (word-fil)