25/11/2009

BROEN Aalborg er en realitet

I forbindelse med at BROEN Danmark i et fire-årigt projekt skal søge at stifte lokalforeninger i 10 danske byer, er det nu lykkedes at stifte den første af foreningerne i Aalborg.

Fire frivillige i Aalborg har meldt sig under fanerne og er parate til at gøre et stykke arbejde for, at flere lokale børn har mulighed for at deltage i et aktivt fritidsliv.
Den nyvalgte bestyrelse består af formand Jan Granat, næstformand Maja Munkhaus Olsen, kasserer Mette Munkhaus Olsen og sekretær Else Vestergaard.

Det blev besluttet på den stiftende generalforsamling, at kontingent til støtteforeningen koster kr. 50,-. Alle kan dermed melde sig ind og give et bidrag.