BROEN Danmark
Find kontaktinfo til lokalforening
Tlf: 2859 8010 (BROEN Danmark)
info@broen-danmark.dk
Fussingsvej 8
8700 Horsens
CVR 34773122

Donationen blev overrakt til Rose Hansen fra BROEN Vejen (Foto: Soroptimist International Rødding-Gram-Toftlund)
Soroptimisterne i Rødding-Gram-Toftlund har holdt 10 års jubilæum og givet en donation til BROEN Vejen.
Temaet for festen var livsglæde og smil, hvilket blev leveret ved indlæg af Karin Torp med foredraget ”Stjernestunder”, hvor hun fik smilet frem ved alle samt sang og musik ved Majbritt Skovbjerg og Tina Nielsen.
Soroptimisterne fra Rødding-Gram-Toftlund overrakte desuden en donation på 10.000 kr. til BROEN Vejen.
Rose Hansen fra BROEN Vejen tog imod donationen. Hun fortalte om BROENs arbejde med at støtte socialt udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt, spejder, musik eller andre fritidsaktiviteter. BROEN Vejen har haft et samarbejde med Rødding Centeret i sommerferien, hvor en gruppe unge med begejstring deltog i flere af aktiviteterne i centreret.
Soroptimist International er proaktive kvinder, som arbejder sammen på lokalt, nationalt og internationalt plan for at uddanne og styrke kvinder og piger med det formål at forbedre deres liv.
Vi siger en stor tak for støtten!