Om BROEN

BROEN har som formål at støtte udsatte børn med sportskontingenter, sportsudstyr og hjælp til transport til og fra sport eller andre fritidsaktiviteter, så de på lige fod med alle andre børn har mulighed for at dyrke fritidsinteresser.

Vi skaffer midler ved at søge fonde, puljer og private, og vi støtter børnene gennem et samarbejde med sagsbehandlere, sundhedsplejersker, SSP, lærere, pædagoger og andre, der har daglig omgang med børn og unge.

Lav ansøgning

Vi hjælper med kontingent, udstyr og evt. transport, så børn og unge får mulighed for at være aktive i lokale idræts- og fritidsforeninger.

Støt BROEN

BROEN er afhængig af økonomisk støtte og frivillige, der vil gøre en indsats for børn og unge.

Bliv medlem

Du kan blive en del af vores arbejde med at hjælpe udsatte børn og unge til en aktiv fritid ved at blive medlem.

Følgende støtter BROEN

Sådan arbejder vi

BROEN samarbejder med kommune, foreninger og klubber i lokalområdet.

Vi hjælper med kontingent, udstyr og evt. transport, så børn og unge får mulighed for at være aktive i lokale idræts- og fritidsforeninger med sport, spejder, dans, teater eller lignende sammen med jævnaldrende og voksne rollemodeller.

Det sker i tæt samarbejde med fagpersoner i kommunen og/eller træner, kasserer eller en anden frivillig i lokale idræts- og fritidsforeninger.

Nyheder & Events

BROEN Danmark
Oprettet:

Stiftende generalforsamling BROEN Hørsholm

BROEN Danmark
Oprettet:

BROEN Danmark skal have ny sekretariatsleder

BROEN Danmark
Oprettet:

BROEN modtager UEFA-pris

BROEN Horsens
Oprettet:
Dato for event: 02/09 2026

Ekstraordinær generalforsamling i BROEN Horsens

BROEN Horsens
Oprettet:

Længere svartid i BROEN Horsens

BROEN Danmark
Oprettet:
Dato for event: 19/08 2026

Ekstraordinær generalforsamling i BROEN Esbjerg

BROEN Danmark
Oprettet:

Fortsat støtte fra EDC Poul Erik Bech Fonden

BROEN Horsens
Oprettet:

Ultraløbere sveder for udsatte børns fritidsliv

BROEN Danmark
Oprettet:

En ægte brobygger er gået bort

    Den gode historie

    Mor til dreng

    “Jeg vil fortælle, at min søn er meget glad for at starte til håndbold. Han føler virkelig, han er en del af et fællesskab. Han stråler. Det er så dejligt. Det er mere, end jeg kunne forvente med hans udfordringer rent socialt. Jeg takker mange gange.”

    (Hilsen til BROEN Halsnæs)

    Pige 13 år

    “Glad for sammenholdet og for at lære at slappe af i stedet for at blive sur. Tak skal I have for at gøre det muligt for mig og min bror.”

    (Om at gå til noget i fritiden med støtte fra BROEN)

    Pige 12 år

    “Teatersport og drama går jeg meget op i, fordi jeg elsker at optræde, synge, leve sig ind i det osv. Jeg synes, at jeg er en meget kreativ pige. Jeg har gået til det i 2 1/2 år og interesserer mig stadig for det. Jeg vil være mini-skuespiller, hvis jeg får muligheden en dag. Har allerede lavet en film og en reklame for Legoland. Tusind tak for det 🙂 Min mor har nemlig ikke råd til det :D”

    (Om støtte fra BROEN)

    Forælder til pige på 11 år

    “Louise har fået støtte til gymnastik i et år og lige fået støtte til fodbold. Hun er glad for at kunne deltage i de samme aktiviteter som sine venner pga. støtten.”

    (Om støtte fra BROEN)

    Frivillig i BROEN Odense

    “Jeg havde nogle drenge på 10 år med i en sportsforretning, hvor vi skulle købe et par fodboldstøvler og noget træningstøj – drengene var lidt generte og meget ydmyge og sagde pænt tak for hjælpen. Samme aften ringede en af drengene til mig og spurgte, om han måtte sove i sit nye træningstøj, fordi han var så glad for det.”

    Forælder til gymnastikbørn

    “Vi er en stor famillie, men pengene er desværre ikke store. Mine børn ville gerne gå til gymnastik, men det var for dyrt. Så sundhedsplejersken sagde, at hun ville kontakte BROEN Lolland, som ringede tilbage til mig, og nu har jeg nogle meget glade børn, der går til redskabsgymnastik i Nakskov. Vi ved jo alle, hvor vigtigt det er at bevæge sig, så vi er fysisk sunde, men også hvor vigtigt det er at være glade og sociale, så psyken er sund. De er fantastiske, og gør et fantastisk stykke arbejde.”

    (Om støtte fra BROEN Lolland)

    Ida

    “Jeg er meget glad for ridning og meget taknemmelig over, at det kunne lade sig gøre at gå til det. Min mor er fattig og har ikke råd til, at jeg går til så dyr en sport, så jeg er mega lykkelig over, at vi hørte om BROEN Vejle. Jeg har fortalt det til mange af mine venner, for jeg synes alle skal vide, hvor fantastiske BROEN Vejle er.”

    (Hilsen til BROEN Vejle)

    Forælder til spejderdreng

    “Tusind tak for støtten til min søn. Det har stor betydning for min søn at være en del af spejdernes fællesskab. Han har fået gode relationer til sine spejdervenner, som har givet ham en ro og samhørighed, der afspejles både herhjemme og i skolen.”

    (Hilsen til BROEN Randers)

    Rose 16 år

    “At spille kamp og vinde og stå i rundkreds og råbe sammen. Det er nogle af mine bedste minder fra håndbold, som for mig var adgang til en masse nye, fede fællesskaber. Og der var også voksne, som var gode at snakke med – især én hjalp mig rigtig meget.”

    (Om støtte fra BROEN, Egmontrapporten 2021)