BROEN Danmark
Find kontaktinfo til lokalforening
Tlf: 2859 8010 (BROEN Danmark)
info@broen-danmark.dk
Falstersgade 24
8700 Horsens
CVR 34773122

Opslag fra AlitiKonsulenterne om samarbejdet med BROEN Frederikssund (Foto: Skærmbillede fra LinkedIn)
BROEN Frederikssund har støttet et ungt menneske til at gå til fodbold i samarbejde med en virksomhed, der har til formål at yde støtte til børn, unge og familier.
Faktisk har støtten drejet sig om at give den unge mulighed for at deltage på et elitehold inden for fodbold. Virksomheden AlitiKonsulenterne støtter den unge i et forløb og havde derfor lagt et opslag på det professionelle sociale medie LinkedIn om den gode historie:
“Over en længere periode har BROEN støttet en af vores unge med betaling af kontingent i forbindelse med deltagelse på eliteniveau i fodbold. Et simpelt samarbejde har sikret, at økonomiske forhold ikke står i vejen for den unges fortsatte udvikling, trivsel og sportslige ambitioner på højt niveau.”
Jeton Aliti fra AlitiKonsulenterne uddyber det vellykkede samarbejde til gavn for den unge i en besked til BROEN Frederikssund:
“Kære BROEN Frederikssund
Jeg vil gerne dele en god historie om en af de unge, som har fået støtte gennem BROEN Frederikssund. Den unge har i en periode været præget af angst og haft svært ved at indgå i fællesskaber. Gennem jeres støtte har han fået muligheden for at deltage i fodbold og dermed også udvikle sig socialt i et trygt fællesskab.
I dag elsker han at spille fodbold og oplever stor glæde ved det. Han er socialt anlagt, trives i fællesskabet og ser frem til både træning og kampe. Fodbolden er blevet noget, han virkelig holder af, og som giver ham både glæde og tilhørsforhold.
At dette har kunnet lade sig gøre, er i høj grad gjort muligt gennem jeres støtte, som har sikret, at økonomi ikke blev en barriere for hans deltagelse.
Tusind tak for jeres vigtige arbejde for børn og unge.
Med venlig hilsen
Jeton Aliti
AlitiKonsulenterne”
Tak til Jeton Aliti for at dele denne fine historie om et godt samarbejde.