Lav ansøgning

Fagpersoner, som henviser børn til BROEN Aarhus, er typisk skolelærere/pædagoger, sundhedsplejersker eller familierådgivere. Frivillige instruktører eller foreningsformænd/kasserere kan også søge på vegne af børn, som de ved har en presset økonomi.

Ansøgningsskema

Ansøgning - Aarhus

Ansøgning - Aarhus

  • Forælder/værge
  • Barnet
  • Aktivitet
    • Henviser
    Oplysninger på forælder/værge:

    Læs før du ansøger

    Ansøgningsprocedure

    Fagpersoner, som henviser børn til BROEN Aarhus, er typisk skolelærere/pædagoger, sundhedsplejersker eller familierådgivere. Frivillige instruktører eller foreningsformænd/kasserere kan også søge på vegne af børn, som de ved har en presset økonomi.

    Find kriterier for hvem, der kan få støtte, og hvad der kan søges støtte til.

    Når formularen er udfyldt og indsendt, sker der følgende:

    • Der sendes en automatisk bekræftelse på, at ansøgningen er modtaget. Bekræftelsen sendes til den mailadresse, der er anført under ’henviser’.
    • Bekræftelsen indeholder en kopi af ansøgningen.
    • Bestyrelsen vurderer ansøgningen hurtigst muligt (ca. 1 uge). Ved spørgsmål kontakter vi henviseren.

    Hvis du ikke modtager en automatisk bekræftelse, eller hvis familien ikke hører fra en frivillig inden for ca. tre uger, så bedes du kontakte BROEN Aarhus

    VIGTIGT: Nedenstående ansøgningsformular skal udfyldes af en fagperson med relation til familien. Man kan ikke søge til egne børn eller familie, venner og bekendte.

    Kriterier for støtte

    Hvem kan søge støtte?

    BROEN Aarhus støtter fritidsaktiviteter til børn og unge, der:

    • Er i alderen 0-17 år.
    • Er bosiddende i Aarhus Kommune (aktiviteten kan dog godt finde sted uden for kommunen).
    • Kommer fra økonomisk trængte familier*.
    • Ikke i forvejen har en fritidsaktivitet (undtagelser kan forekomme).

    * BROEN Aarhus kræver ikke dokumentation for økonomiske forhold, fx i form af skatteoplysninger. Derimod skal ansøgningen indsendes af en fagperson eller foreningsfrivillig, som kender familien og har kendskab til, at der er et reelt økonomisk behov for støtte.

    Hvad kan du få støtte til?

    Hvis barnet tilhører ovennævnte målgruppe, kan du søge:

    • Kontingentstøtte til én aktivitet pr. år.
    • Støtte til nødvendigt udstyr i en gennemsnitlig prisklasse.
    • Ekstra tilskud til aktiviteter, der ligger i forlængelse af den faste aktivitet, fx spejderlejre, fodboldskoler, store stævner og lign.

    Støtten ophører, hvis barnet ikke kommer til aktiviteten, eller hvis der sker ændringer i familiens økonomi, der gør, at forældrene selv kan overtage betalingen.

    Det kan du IKKE få støtte til

    BROEN Aarhus støtter som udgangspunkt ikke:

    • Udgifter, som er afholdt, før ansøgningen er godkendt.
    • Ekstraordinært dyrt udstyr, som ligger ud over en gennemsnitlig prisklasse. Det er heller ikke muligt at vælge denne type udstyr ved selv at betale differencen.
    • Ekstraordinært dyre aktiviteter (aktiviteter i en prisklasse, som vi vurderer, at almindelige lønmodtagerfamilier heller ikke kan tilbyde deres børn).

    Hvis du har spørgsmål til dette eller står i en helt særlig situation, så kontakt os endelig. Bestyrelsen vurderer alle forespørgsler, der ligger ud over de almindelige retningslinjer.

    Vilkår for ansøgning

    Vilkår for ansøgning til BROEN Aarhus

    Find Vilkår for ansøgning BROEN Aarhus

    Hvis barnet/den unge stopper i fritidsaktiviteten, skal der gives besked til BROEN Aarhus. Hvis der ikke gives besked, vil der ikke være mulighed for at søge støtte hos BROEN fremover.

    BROEN opbevarer personlige oplysninger i henhold til persondataloven.

    Find vores privatlivspolitik

    Den gode historie

    Projektleder i kommune

    “Men ikke alle familier har økonomiske eller mentale kræfter til at sende børnene af sted til den slags. I de tilfælde kan vi heldigvis hjælpe. Og det gør virkelig en forskel. Både for børnene og nogle gange for hele familien.”

    (Aktiv Fritid i Vejle Kommune)

    Dreng 11 år

    ”Jeg er glad for Claus fra BROEN, han er sød, og han har lært mig meget. Han hjælper mig altid.”

    (Om støtte fra BROEN)

    Pige 8 år

    “Jeg er blevet mere selvsikker og har fået flere venner.”

    (Om at gå til noget i fritiden med støtte fra BROEN)

    SFO-distriktsleder

    “Jeg vil gerne på vegne af NN søge om tilskud til et afslutningsstævne, som håndboldklubben skal til i slutningen af marts. NN er en dreng, der i den grad får nogle succesoplevelser igennem sit håndbold, og her er han en del af et fællesskab, som gavner ham ind i sit skoleliv, som til tider kan være svært. Vi håber meget på, at han kan få den oplevelse sammen med sine holdkammerater, da det er med til at styrke ham.”

    (I ansøgning til BROEN Tønder)

    Mor til børn på 11 og 14 år

    “Jeg har ikke selv råd til, at de går til noget. Så jeg er meget glad for hjælpen. Det er sundt for børn at gå til noget sammen med andre børn – i stedet for at sidde derhjemme.”

    (Aktiv Fritid i Vejle Kommune)

    Oscar

    “Jeg synes det er super, der er noget, der hedder BROEN Vejle, som kan hjælpe mig og andre med at gå til noget, når ens mor ikke har råd til det. Jeg vil gerne sige mange tak for det og for skoene. Jeg har fået nye venner og er kommet i god form – jeg er blevet ret god til håndbold. Tak!!! BROEN Vejle !!! :-)”

    (Hilsen til BROEN Vejle)

    Astrid Krag

    Indenrigs- og socialminister Astrid Krag (S): “Det er så afgørende at føle sig med på et hold – som en del af et fællesskab – selv om ens forældre måske ikke lige har råd til at betale det månedlige kontingent til fodboldklubben. Lige præcis vores udsatte børn er ikke altid rige på succesoplevelser. Hverdagen derhjemme kan være udfordrende. De kan være vant til at føle sig anderledes. Derfor er det vigtigt at have et åndehul – både for børn og for deres forældre. Et åndehul, der gør, at hverdagen bliver lidt nemmere at overkomme. Vi kender det alle sammen. Vi vokser og får større selvværd, når de andre på holdet har brug for os. Regner med os. Selv har jeg spillet i band i mange år. Jeg fik nogle af mine bedste venner og minder gennem det fællesskab. Stor tak til BROEN Danmark for at give udsatte børn samme mulighed.”

    (I forbindelse med uddelingen af Tine Bryld Prisen 2020 til BROEN)

    Mor til Jakob på 19 år

    “For en hel del år siden, da jeg var på kontanthjælp, havde jeg ikke ‘salt til et æg’, og at betale kontingent og udstyr til min søns fritids interesse, fodbold, havde jeg slet ikke råd til. Det var ikke sjovt, og jeg følte mig som den dårligste mor i verden. Heldigvis for mig og særligt for min søn, startede BROEN Herlev op det år. Jakob var så heldig, at han blev deres første barn, som de hjalp, og det gjorde for Jakob og vores familie en verden til forskel. Jakob er i dag næsten 20 år, og som han selv udtaler: ‘Havde det ikke været for Lars, som hjalp mig dengang og gav mig muligheden for at vælge sportens vej og vennerne der, havde jeg nok valgt den kriminelle vej og de venner, som fulgte med den vej.’ I dag er Jakob næsten færdig med sit andet grundforløb på TEC. Og har fået en læreplads som elektriker.”

    (Hilsen til BROEN Herlev)

    Mor til pige

    “Sofie har spillet nu fem år med jeres støtte, og hun bliver ved. Hun kunne ikke spille, hvis I ikke støttede op om det, da jeg ikke har økonomi til det pga. sygdom og studie. Så jeg takker så meget.”

    (Hilsen til BROEN Vejle)

      Find BROEN lokalt

      Vælg din kommune herunder og gå til din lokale BROEN-forening.

      Faxe
      Frederikshavn
      Frederikssund
      Greve
      Guldborgsund
      Haderslev
      Halsnæs
      Hedensted
      Herlev
      Hillerød
      Horsens
      Høje-Taastrup
      Køge
      Lolland
      Lyngby-Taarbæk
      Mariagerfjord
      Nyborg
      Næstved
      Odense
      Randers
      Ringkøbing-Skjern
      Rudersdal
      Silkeborg
      Skive
      Slagelse
      Stevns
      Struer
      Svendborg
      Sønderborg
      Tønder
      Varde
      Vejen
      Vejle
      Vordingborg
      Aalborg
      Aarhus

      Kommunegrænser: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, forenkletBornholm