27/10/2022

Skoleelever samlede ind til BROEN

BROEN Vejle har modtaget en donation fra de ældste elever på Sct. Norberts Skole i Vejle.

Elever fra Sct. Norberts Skole samlede penge ind til BROEN Vejle (Foto: Sct. Norberts Skole)

På skolen arbejdede elever på tværs af 9. og 10. årgang i begyndelsen af oktober med FN’s Verdensmål. I forbindelse med målet om fattigdom var BROEN Vejles formand Susanne Clausen inviteret til at fortælle om indsatsen med at hjælpe børn i økonomisk trængte familier til at deltage i fritidsaktiviteter.

Dagen efter var de unge mennesker ude for at tjene penge til et godt formål. Det blev til en donation på 1.550 kr., som de valgte at sende videre til BROEN Vejle.

Vi siger en stor tak for støtten!