Lav ansøgning

Vores målgruppe er socialt udsatte børn i alderen 6-17 år. Vi bliver typisk kontaktet af skole, SFO, socialrådgiver, sundhedsplejerske, eller frivillige i foreningerne, der har daglig omgang med børnene og deres familie, og som kender deres forhold.

Ansøgningsskema

Ansøgning - Guldborgsund

Ansøgning - Guldborgsund

  • Barnet
  • Forælder/værge
  • Aktivitet
    • Henviser
    Oplysninger på barnet:

    Læs før du ansøger

    Ansøgningsprocedure

    Vores målgruppe er socialt udsatte børn i alderen 6-17 år.

    Før du sender en ansøgning, skal du være opmærksom på:

    • Første gang et barn modtager hjælp fra BROEN Guldborgsund, dækker vi kun kontingent for et halvt år. Hvis barnet gerne vil fortsætte i fritidsaktiviteten, skal barnets forældre/værge/kommunal kontaktperson fremsende en mail eller sms til BROEN Guldborgsund, der bekræfter, at barnet fortsat vil deltage. Der gøres opmærksom på, at såfremt der ikke er modtaget noget, forbeholder vi os retten til at stoppe betaling. Derudover noteres barnet/den unge som passiv hos BROEN Guldborgsund.
    • For at BROEN Guldborgsund kan støtte flest mulige børn og unge, bedes forældre/værge/kommunal kontaktperson henvende sig, såfremt barnet stopper til fritidsaktiviteten. På den måde sikrer vi, at der ikke betales for børn, som ikke længere går til fritidsaktiviteter. Hvis der ikke gives besked, vil der ikke være mulighed for at søge støtte hos BROEN Guldborgsund fremover. Desuden vil BROEN Guldborgsund kræve støtten tilbagebetalt for den periode, hvor barnet/den unge er udeblevet fra fritidsaktiviteten.
    • Forældre/værge/kommunal kontaktperson bedes henvende sig til BROEN Guldborgsund, såfremt der er ændringer i familien, som gør, at familien selv har mulighed for at betale for barnets fritidsaktivitet.

    For at en ansøgning kan komme i betragtning, skal alle felterne udfyldes.

    Da BROEN Guldborgsund er en frivillig forening, må du forvente, at der kan gå 1-3 uger, før du hører fra os. Hvis du ikke hører fra en frivillig inden for de 3 uger, så bedes du kontakte BROEN Guldborgsund.

    Information til klubben/foreningen

    Klubben/foreningen har ligesom forældre og kontaktperson et ansvar for, at BROEN Guldborgsund informeres, såfremt barnet stopper til en aktivitet. Vi håber, at I som klub/forening vil være behjælpelige med dette, så vi fortsat kan støtte børn og unge i Guldborgsund Kommune med en aktiv fritid.

    Vi ønsker ikke at tilmeldes betalingsservice eller faste overførsler. Vi har ikke MobilePay.

    Hjælp til ansøgning

    I Guldborgsund Frivilligcenter, Banegårdspladsen 1A, Nykøbing F kan du henvende dig om at få kontakt til BROEN om at få hjælp til at udfylde ansøgninger til BROEN Guldborgsund.

    Har du spørgsmål til ansøgninger, så kontakt: Henrik Spuur, tlf. 21 28 42 20

    Den gode historie

    SSP-konsulent i kommune

    “BROEN gør en kæmpe forskel med at skaffe midler til kontingent, udstyr osv. for de børn og unge, der er i SSP’s målgruppe. Denne gruppe er stærkt underrepræsenteret i de lokale idrætsforeninger og andre fritidstilbud, der findes i kommunen. Men netop med BROENs hjælp får disse børn og unge mulighed for at dyrke en fritidsinteresse sammen med deres skolekammerater og måske også få nye positive venskaber igennem fritidsinteressen. Tilbagemeldingerne er alle positive, og der er flere eksempler på, hvordan netop støtten fra BROEN har fået børn i gang med en fritidsinteresse.”

    (Udtalelse til BROEN Vordingborg)

    Lisbeth Zornig Andersen

    Lisbeth Zornig Andersen, økonom, forfatter, tidligere protektor for BROEN Danmark: “Når vi ved, hvor vigtigt det er at gå til noget, så er det organisationer som BROEN, der er afgørende for, at vi får sået dét frø, som gør, at børnene får en anden livsbane. Derfor kan det være helt afgørende for et barns skæbne, at det stifter bekendtskab med BROEN.”

    (Ved støttearrangement for BROEN Struer, Struer 2014)

     

    Elmin 13 år

    “Jeg kan godt lide at spille fodbold, fordi det er sjovt, og fordi jeg er sammen med mine venner. På fodboldskolen lærer jeg nye teknikker sammen med dem, jeg spiller i klub med. Det er også sjovt at lære nye at kende.”

    (Om støtte til fodboldskole fra BROEN Lolland)

    SFO-distriktsleder

    “Jeg vil gerne på vegne af NN søge om tilskud til et afslutningsstævne, som håndboldklubben skal til i slutningen af marts. NN er en dreng, der i den grad får nogle succesoplevelser igennem sit håndbold, og her er han en del af et fællesskab, som gavner ham ind i sit skoleliv, som til tider kan være svært. Vi håber meget på, at han kan få den oplevelse sammen med sine holdkammerater, da det er med til at styrke ham.”

    (I ansøgning til BROEN Tønder)

    Træner i gymnastikforening

    “Hvad er der ikke sket med Tasja (7 år) bare på et halvt år? Nu kan hun lave harehop og kolbøtter, og hun er blevet meget gladere.”

    (Hilsen til BROEN-forening)

    Familiebehandler i kommune

    ”For nogle børn har det betydet, at de har fået et socialt liv, som de ikke havde prøvet før. Det har været vigtigt, at de kunne komme ind i det samme tøj, som de andre børn i klubben. Det har gjort, at de er kommet ind i fællesskabet, hvor de ellers har været lukket ude.”

    Ridepige

    “Det er den fedeste sport, jeg nogensinde har prøvet, og jeg er så glad for at gå til ridning. Det giver mig mere selvtillid, og jeg føler, at jeg bedre kan være mig selv. Det er noget jeg ser frem til hver uge og noget af det bedste i mit liv. Tak for jeres støtte!”

    (Hilsen til BROEN Guldborgsund)

    Dreng på musikskole

    “Han er en succeshistorie. Han har udviklet sig musikalsk intet mindre end fremragende, som kun kan praktiseres via BROENs tilskud – ubetinget. Samtidig har han fået et kammeratskab, som han med sikkerhed ikke har andre steder i tilværelsen. Det har givet ham en værdifuld base/et holdepunkt i livet. Stor respekt for BROENs betydning.”

    (Hilsen til BROEN Vejen)

    Rose 16 år

    “At spille kamp og vinde og stå i rundkreds og råbe sammen. Det er nogle af mine bedste minder fra håndbold, som for mig var adgang til en masse nye, fede fællesskaber. Og der var også voksne, som var gode at snakke med – især én hjalp mig rigtig meget.”

    (Om støtte fra BROEN, Egmontrapporten 2021)