21/03/2023

Formandsskifte ved generalforsamling

BROEN Vordingborg har afholdt sin ordinære generalforsamling den 27. februar 2023.

BROEN Vordingborg har snart eksisteret i 10 år, og jubilæet markeres den 28. april.

I 2022 støttede vi 187 børn og unge i kommunen til en aktiv fritidsinteresse og et godt fællesskab med andre børn og unge. Disse børn og unge er jævnt fordelt i hele Vordingborg Kommune.

Foreningens økonomi er baseret på fonde, sponsorater, legater, puljer, foreningsmedlemskaber og personlige medlemskaber.

Formandsskifte BROEN Vordingborg

Kaj Aagaard (tv.) lykønsker Jens O. Jensen som ny formand (Foto: BROEN Vordingborg)

Den tidligere formand Kaj Aagaard, der i 2013 var medstifter af BROEN Vordingborg, har været formand i alle årene. Både Kaj Aagaard og hans kone Karin Borup Aagaard valgte at trække sig efter 10 år i bestyrelsen.

På generalforsamlingen, der blev holdt i DGI-huset, blev den tidligere næstformand Jens O. Jensen valgt som ny formand. Lars Bakke Olsen blev ny næstformand. Der blev samtidig valgt to nye bestyrelsesmedlemmer, Jesper Kraft Andersen og Mette Laurentzius.

Find hele referatet af generalforsamlingen

Den nye bestyrelse ser således ud:

Jens O. Jensen, formand

Lars Bakke Olsen, næstformand

Else-Marie L. Sørensen, økonomiansvarlig

Dorte Hansen, kontaktperson

Pia Dalsgård, kontaktperson

Marianne Nørlem, kontaktperson

Jesper Kraft Andersen, kontaktperson

Mette Due Hansen, bestyrelsesmedlem

Mette Laurentzius, bestyrelsesmedlem