Vedtægte.

Vedtægter for BROEN Hørsholm

  • 1 Foreningens navn, hjemsted og adresse.

Stk. 1 Foreningens navn er BROEN Hørsholm, og den har hjemsted i Hørsholm kommune.

Stk. 2 Foreningens adresse er formandens adresse.

Stk. 3 Foreningen BROEN Hørsholm er en lokalafdeling under den landsdækkende forening BROEN Danmark.

  • 2 Formål.

Stk. 1 Foreningens formål er at støtte, hjælpe og vejlede børn og unge fra ressourcesvage og økonomisk trængte familier fra Hørsholm kommune, til en aktiv fritid.

Stk. 2. Foreningens formål er gennem samarbejde med Hørsholm kommune – f.eks. SSP, familierådgivere, sundhedsplejerske, lærere og pædagoger samt idrætsklubber og andre foreninger – at finde frem til de børn og unge, der kommer fra familier som er socialt -og økonomisk trængte, og tilbyde en aktiv fritid med gode kammerater og positive voksne rollemodeller.

Stk. 3.Foreningen søger midler gennem fonde, legater, offentlige midler og sponsorater.

Stk. 4. Foreningens primære 2 målgrupper er udsatte børn og unge fra 0–17 år samt unge fra 18 til og med 25 år, bosiddende i Hørsholm Kommune. Disse 2 grupper opdeles i hver deres enhed med separate kontonumre, så donationer håndteres uafhængigt af hinanden.

For unge i alderen 15–24 år, som ikke er i job eller uddannelse, indtænker foreningen desuden, at det eksisterende kulturpas anvendes aktivt og som udgangspunkt bringes i spil, før der ydes økonomisk støtte fra foreningen.

Stk. 5. Støtten kan blandt andet anvendes til dækning af kontingent, anskaffelse af udstyr og tøj relateret til aktiviteten, samt transport til og fra aktiviteten i det omfang, der vurderes nødvendigt. Der udleveres aldrig kontante beløb.

  • 3 Organisering.

Stk. 1. Foreningens ledes af en bestyrelse.

Stk. 2. Kontingent fastsættes på generalforsamlingen.

  • 4 Medlemskab

Stk.1. Alle kan melde sig ind i foreningen som enkeltpersoner.

Stk. 2. Kontingent fastsættes 1 gang årligt på generalforsamlingen.

 

  • 4 Bestyrelsen.

Stk. 1. Bestyrelsen består af mindst 3 og højst 7 medlemmer. Bestyrelsen kan udpege 2 suppleanter. Der vælges formand, næstformand og kasserer. Øvrige medlemmer er almindelige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. Bestyrelsen holder møde mindst 1 gang i kvartalet.

Stk. 3. Bestyrelsen kan oprette projektgrupper og udvalg – alt efter behov og interesse.

Stk. 4. Formand og kasserer tegner foreningen og må ikke være samboende, ægtefæller eller lignende.

Stk. 5. Medlemmer af bestyrelsen udfylder børneattest jf. BROENs etiske retningslinjer (punkt 9) og indvilliger i, at leve op til BROENs etiske retningslinjer.

  • 5 Regnskab og revision.

Stk. 1. Foreningens regnskab følger kalenderåret og aflægges for generalforsamlingen til godkendelse. BROEN Hørsholm udpeger revisor.

  • 6 Generalforsamlingen.

Stk. 1. Generalforsamlingen er øverste myndighed i alle spørgsmål. Vedtagelser sker ved almindeligt flertal.

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i første kvartal. Der indkaldes via foreningens hjemmeside med mindst 14 dages varsel.

Stk. 3.  Generalforsamling skal indeholde følgende punkter:

Valg af dirigent, referent samt stemmetællere

Formandens beretning

Godkendelse af regnskab

Indkomne forslag

Valg af bestyrelsesmedlemmer

Valg af suppleanter

Valg af revisor

Fastsættelse af kontingent

Eventuelt

Stk. 4. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden skriftligt i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen.

Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Formanden og halvdelen af bestyrelsen er på valg i lige år – første gang i 2028 – og derefter hvert andet år. Næstformand, kasserer og halvdelen af bestyrelsen er på valg i ulige år – første gang i 2027.

Stk. 6. Stemmeberettigede på generalforsamlingen er medlemmer af foreningen, der har været medlem i minimum 6 måneder, og som er mødt frem personligt til generalforsamlingen. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

  • 7 Ekstraordinær generalforsamling.

Stk. 1. Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling af bestyrelsen, eller hvis mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring herom.

Stk. 2. Den ekstraordinære generalforsamling indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel og skal ske senest 3 uger efter der er fremsat begæring herom. Den ekstraordinær generalforsamling har samme bemyndigelse som den ordinære.

  • 8 Foreningens opløsning.

Stk. 1. Foreningen kan kun opløses på en generalforsamling.

Stk. 2. Det kræver et flertal på mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer at opløse foreningen.

Stk. 3. Ved en eventuel opløsning tilfalder alle foreningens aktiver BROEN Danmark.

Vedtægterne er således godkendt og vedtaget på stiftende generalforsamling mandag den 27. april 2026.

Den gode historie

SFO-distriktsleder

“Jeg vil gerne på vegne af NN søge om tilskud til et afslutningsstævne, som håndboldklubben skal til i slutningen af marts. NN er en dreng, der i den grad får nogle succesoplevelser igennem sit håndbold, og her er han en del af et fællesskab, som gavner ham ind i sit skoleliv, som til tider kan være svært. Vi håber meget på, at han kan få den oplevelse sammen med sine holdkammerater, da det er med til at styrke ham.”

(I ansøgning til BROEN Tønder)

Oscar

“Jeg synes det er super, der er noget, der hedder BROEN Vejle, som kan hjælpe mig og andre med at gå til noget, når ens mor ikke har råd til det. Jeg vil gerne sige mange tak for det og for skoene. Jeg har fået nye venner og er kommet i god form – jeg er blevet ret god til håndbold. Tak!!! BROEN Vejle !!! :-)”

(Hilsen til BROEN Vejle)

Mor til dreng på 16 år

“Jeg vil fortælle, hvordan det går med D. Han var vild med fodbold, da vi startede med at modtage hjælp fra BROEN Vejle i 2016, men det satte knæene en stopper for. Han begyndte i stedet til boksning, og så kom Corona. Han har været sej og dedikeret og trænet selv herhjemme, tabte sig 10 kg og tog 10 kg på i muskler. Nu er han i fuld gang igen og træner mange gange om ugen. Han hjælper også med at træne de små derinde. Han er blevet udtaget til at bokse ved DM (tror I moren er stolt). I dag har han bokset sin diplomkamp, det er noget de skal, inden det går helt i gang. Der har han fået rigtig fine point og ros. Hans mål er at blive professionel, og han har en vilje og så meget gåpåmod, at han nok skal nå langt. I sidste ende er det egentlig jer, vi kan takke. Han havde sidste skoledag forleden, han er ved at være en voksen ung mand. Knus fra en rigtig glad ung mand og ikke mindst hans glade mor.”

(Hilsen til BROEN Vejle)

Dreng 10 år

“Gik til svømning før, det er ikke så dyrt – der skal ikke hele tiden købes nyt tøj og sko. Kunne godt tænke mig at gå til badminton sammen med min bror Lasse og fodboldskole næste år. Har ikke prøvet endnu, da min mor ikke kan køre mig derover. Hilsen Nikolaj.”

(Om støtte fra BROEN)

Pige 12 år

“Teatersport og drama går jeg meget op i, fordi jeg elsker at optræde, synge, leve sig ind i det osv. Jeg synes, at jeg er en meget kreativ pige. Jeg har gået til det i 2 1/2 år og interesserer mig stadig for det. Jeg vil være mini-skuespiller, hvis jeg får muligheden en dag. Har allerede lavet en film og en reklame for Legoland. Tusind tak for det 🙂 Min mor har nemlig ikke råd til det :D”

(Om støtte fra BROEN)

Mor til pige

“Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg som mor ville have gjort uden hjælpen og støtten fra BROEN Vejle. Min datter lever og ånder for fodbolden, men jeg studerer og har bare ikke pengene til fodboldsko, camps eller træningen. Men hun kan det hele, fordi Susanne og Oliver fra BROEN Vejle holder hendes mod oppe og støtter hende. Hun er bare blevet så god og ser frem til træning og camps.”

(Hilsen til BROEN Vejle)

Mor til dreng på sommercamp

“Min dreng, som er autist og snart 12 år, deltog i to camps med e-sport, i alt fire dage á cirka 6-7 timer med træning, konkurrence og udendørs aktiviteter. Det er aldrig nogensinde sket før, at han har været ude af huset fire dage i træk i så mange timer. Tusind, tusind tak. Det var så stort!”

(Hilsen til BROEN Køge)

Pige 8 år

“Jeg er blevet mere selvsikker og har fået flere venner.”

(Om at gå til noget i fritiden med støtte fra BROEN)

Projektleder i kommune

”Mikkel har en udfordring i skolen. Han passer ikke helt ind, og han er overset derhjemme, da hans mor er alene med ham og hans lillesøster på 4 måneder. Hans sagsbehandler tog kontakt til Aktiv Fritid, og nu går Mikkel til springgymnastik. Hver tirsdag henter hans frivillige følgeven Sonja ham. BROEN Vejle betaler kontingent for hans medlemskab, og Aktiv Fritid har matchet Mikkel med Sonja og givet dem et 10-turskort til svømmehallen, da de slet ikke kan nøjes med at ses en gang om ugen. Mikkel har nu fået både en følgeven og en reservebedste, han får brugt noget energi, og han glæder sig til hver tirsdag.”

(Om samarbejde mellem Aktiv Fritid i Vejle Kommune og BROEN Vejle)

    Find BROEN lokalt

    Vælg din kommune herunder og gå til din lokale BROEN-forening.

    Faxe
    Frederikshavn
    Frederikssund
    Greve
    Guldborgsund
    Haderslev
    Halsnæs
    Hedensted
    Herlev
    Hillerød
    Horsens
    Høje-Taastrup
    Køge
    Lolland
    Lyngby-Taarbæk
    Mariagerfjord
    Nyborg
    Næstved
    Odense
    Randers
    Ringkøbing-Skjern
    Rudersdal
    Silkeborg
    Skive
    Slagelse
    Stevns
    Struer
    Svendborg
    Sønderborg
    Tønder
    Varde
    Vejen
    Vejle
    Vordingborg
    Aalborg
    Aarhus

    Kommunegrænser: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, forenkletBornholm