14/12/2024

Juleoverraskelse:  Donation på 10.000 kr fra Sct. Georgs Fond

Vi nærmer os Jul, og sørme om vi ikke har fået en overraskende og uventet stor gave fra Sct. Georgs Fonde på hele 10.000 kr. Vi bliver meget rørt af al den velvilje, vi møder i vores arbejde med at få børn og unge på Stevns ud i fritidsaktiviteter og fællesskaber. Tusinde tak til Sct. Georgs Fond for den gavmilde gave.

Lone, som holder gavechecken, er frivillig i vores forening. I dag er Lones smil ekstra stort, fordi vi er blevet inviteret til at deltage i DRs sportsgalla show den 4. januar 2025. Sammen med vores hovedorganisation  og de omkring 200 øvrige frivillige i BROEN Danmark er vi nemlig nomineret til Idrættens Sociale Pris. Prisen hylder idrætsinitiativer, der gør noget særligt for at skabe trivsel og fællesskaber for borgere, der oplever udfordringer i større grad end de fleste. Og det er præcis det, vi arbejder for. Så kryds fingre og hold øje med os den 4. januar, når showet kommer i direkte TV kl. 21. 

https://www.dif.dk/nyheder/2024/10/tre-nominerede-til-idraettens-sociale-pris