26/09/2026

En helt særlig dag for BROEN Sønderborg

I dag har vi haft den store glæde at være i Odense for at modtage en fantastisk donation på 50.000 kr. til BROEN Sønderborg.
Donationen kommer fra Frimurerlogen Louise, Odense, i samarbejde med Den Danske Frimurerorden og Frimurerlogen Margrethe, Sønderborg, og blev overrakt i forbindelse med logens jubilæumsfest.
Vi er både stolte, glade og dybt taknemmelige for den store opbakning til vores arbejde. 🙏
De 50.000 kr. kommer til at gøre en meget konkret forskel for børn og unge i Sønderborg Kommune, som gennem BROEN får mulighed for at blive en del af idræts- og fritidsfællesskaber – også når familiens økonomi ellers står i vejen.
For os handler det ikke kun om kontingenter og udstyr. Det handler om fællesskab, venskaber, oplevelser og følelsen af at høre til. ❤️
En kæmpestor tak til Frimurerlogen Louise, Den Danske Frimurerorden og Frimurerlogen Margrethe for at se værdien i vores arbejde og for denne meget flotte donation.
50.000 gange TAK! 🙏❤️