20/09/2021

Donation til udsatte børns fritid

BROEN Halsnæs har modtaget en donation fra Poul Erik Bech Fonden til indsatsen med at hjælpe socialt udsatte børn ud i det lokale fritidsliv.

Søren Torrense (tv.) modtager donationen af Klaus K. Mathiasen (Foto: EDC Poul Erik Bech Frederiksværk)

Donationen på 50.000 kroner blev overrakt af Klaus K. Mathiasen fra EDC Poul Erik Bech Halsnæs til Søren Torrense, der er formand for BROEN Halsnæs.

Klaus K. Mathiasen udtrykte stor respekt for det arbejde, der udføres af BROEN: “Det er anerkendelsesværdigt arbejde. Børn og unges trivsel er vigtigt og specielt ovenpå en lang coronatid, hvor nedlukninger har gjort det svært for os alle at dyrke vores fritidsaktiviteter. Men med Poul Erik Bech Fonden i ryggen kan vi med overskuddet fra mæglervirksomheden støtte de frivillige foreninger, som netop arbejder på at gøre lokalområdet til et bedre sted at være for børn og unge. BROEN Halsnæs gør en kæmpe forskel for lokalsamfundet, og for at udsatte børn og unge kan trives og få vigtige sociale relationer gennem deres fritidsaktiviteter.”

Find omtale af d0nationen hos Sn.dk den 4. september 2021

Find mere om samarbejdet med Poul Erik Bech Fonden