06/05/2025

BROEN Guldborgsund modtager sponsorat på 50.000 kroner fra Sparekassen Sjælland fonden

På billedet ses – fra venstre: Næstformand Jens Mølgaard, bestyrelsesmedlem Gitte Spuur, bestyrelsesmedlem Walther Jensen, formand Henrik Spuur, bestyrelsesmedlem Lau Jensen, privatrådgiver i Sparekassen Sjælland-Fyn Tobias Burmann, ambassadør for BROEN Mickey Pless, bestyrelsesmedlem Doris Hansen, afdelingschef Morten Sejling. (Foto: BROEN Guldborgsund)

BROEN Guldborgsund har modtaget et generøst sponsorat på 50.000 kroner fra Sparekassen Sjælland fonden. Pengene skal gå til at støtte socialt udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter i hele Guldborgsund Kommune.

“Vi er dybt taknemmelige for opbakningen fra Sparekassen Sjælland fonden,” siger Henrik Spuur, formand for BROEN Guldborgsund på vegne af den samlede bestyrelse. “Sponsoratet betyder, at vi kan hjælpe endnu flere børn og unge ind i foreningslivet – og dermed give dem adgang til fællesskab, sunde interesser og positive rollemodeller.”

Hos Sparekassen Sjælland-Fyn er man glad for at kunne støtte en lokal indsats, der gør en konkret forskel i børns liv.

“BROEN Guldborgsund gør en stor indsats for at give børn og unge i sårbare positioner mulighed for at være en del af det lokale foreningsliv,” siger Morten Sejling, afdelingschef i Sparekassen Sjælland-Fyn. “Det vil vi gerne bakke op om – fordi fællesskab og trygge rammer er fundamentet for både den enkeltes og lokalsamfundets udvikling.”

BROEN Guldborgsund arbejder målrettet på at sikre, at alle børn – uanset sociale og økonomiske vilkår – får mulighed for at deltage i idræt, spejderliv, musik eller andre fritidsaktiviteter. I 2024 støttede foreningen hele 1.000 børn i kommunen.

Yderligere information:
Henrik Spuur, formand for BROEN Guldborgsund, tlf. 21284220

Morten Sejling, afdelingschef, Sparekassen Sjælland-Fyn, tlf. 56165054/mobil 29612932

Mickey Pless, ambassadør, tlf. 61788043