BROEN Danmark
Find kontaktinfo til lokalforening
Tlf: 2859 8010 (BROEN Danmark)
info@broen-danmark.dk
Falstersgade 24
8700 Horsens
CVR 34773122

Formand Karin Iversen (th.) holdt tale ved jubilæet. Ved siden ses Berit Schmidt-Hansen, kultur- og fritidskonsulent i Hedensted, som også er kontaktperson til BROEN Hedensted (Foto: BROEN Danmark)
Onsdag den 14. januar 2026 markerede BROEN Hedensted sit 10 års jubilæum på Cafe Cozy i Hedensted med deltagelse af nuværende og tidligere frivillige fra foreningen, lokale politikere og samarbejdspartnere.
Formand Karin Iversen fortalte om foreningens gode udvikling og takkede alle for indsats og samarbejde gennem årene. Peter G. Nielsen fra bestyrelsen sørgede også for at takke Karin for hendes ihærdige formandskab i spidsen for foreningen siden starten.
BROEN Hedensted blev oprettet i 2016 i tæt samarbejde med fritidsafdelingen i Hedensted Kommune. Siden blev et kommunalt fritidspas og fritidsvejledning oprettet. Den kommunale ordning og BROEN Hedensted samarbejdede fint i en årrække, indtil Hedensted Kommune valgte at nedlægge fritidspas og vejledning. I dag er der dog fortsat et godt samarbejde mellem kultur- og fritidsområdet i Hedensted Kommune og BROEN Hedensted.
I 2024 støttede BROEN Hedensted 131 børn og unge til gode fællesskaber i fritiden i det lokale idræts- og fritidsforeningsliv. Karin Iversen og Peter G. Nielsen kunne begge fortælle, at der er et stort behov for hjælp til børn i socialt udsatte og økonomisk trængte familier i kommunen.