23/09/2022

Besøg på disc golf-bane

BROEN Greve har for nylig besøgt den nye Greve Disc Golf-bane og blev introduceret til at spille disc golf.

Fra venstre: Marianne, Mohammed, Mikkel, Mehmet og Camilla fra BROEN Greve, og direktør Søren Lau fra FGU-Skolen Øst. (Foto: Greve Disc Golf Bane)

Disc golf-banen ligger hos Tune Kursuscenter, og den er blevet oprettet i et samarbejde mellem FGU-Skolen Øst og BROEN Greve.

En større donation fra Salling Fondene via Bilka Waves gjorde det muligt for BROEN Greve og FGU Greve/Solrød at konstruere den ambitiøse bane i de naturskønne omgivelser på den gamle Tune Landboskole, hvor der blev plantet skov i 2009.

Læringsperspektiv er der masser af i discgolfbanen: Skolens elever vedligeholder banen og instruerer folkeskoleklasser i frisbee-kasteteknik samtidig med, at de fx lærer matematik, fysik, sportmanship og risikovurdering.

Vi takker for det fine arrangement og den gode instruktion ved vores besøg på banen.