Støt Broen Danmark - Min konto

12. november 2018

Frimurere med flot donation

BROEN Vordingborg har modtaget en donation på 30.000 kr. fra Det Danske Frimurer Laug til den lokale indsats for udsatte børn og unges aktiviteter i fritiden.

Kaj Aagaard (i midten) fra BROEN Vordingborg med donationen fra Det Danske Frimurer Laug. (foto: Logen Pythagoras)

I forbindelse med Det Danske Frimurer Laugs forsamling i april 2018 i København blev der under Velgørenhedsarbejdet indsamlet til BROEN Vordingborg.

Tirsdag den 6. november 2018 kunne to glade repræsentanter for DDFL udlevere en check på kr. 30.000 til en om muligt endnu gladere formand for BROEN Vordingborg, Kaj Aagaard. Det Danske Frimurer Laug blev repræsenteret af Provinsialmester Jylland Nord Christian Heidum og logen ”Pythagoras” Vordingborg af Logens Mester Rasmus Johannessen.

BROEN Vordingborg siger en stor tak for donationen! Vi er glade for vore mange donationer og ikke mindst, at de efterhånden kommer helt af sig selv. De gode givere kan se, at der er et behov.