13. september 2018

Samarbejde med Røde Kors i Vordingborg

BROEN Vordingborg og Røde Kors Vordingborg har indgået en samarbejdsaftale.

Det har længe været et ønske for bestyrelsen i BROEN Vordingborg at komme i et tæt og bindende samarbejde med Røde Kors. Vi er af den opfattelse, at vi sammen kan støtte bedre op om det enkelte barn og dennes familie. Det er nu blevet muligt med en underskreven aftale.

Vi skriver i aftalen, at vi ønsker koordineret hjælp til udsatte børn og unge, og der er etableret et samarbejdsforum med to repræsentanter fra BROEN Vordingborg og to repræsentanter fra Røde Kors Vordingborg. Røde Kors Vordingborg bidrager med et årligt beløb, der fastsættes hvert år i forbindelse med budgetlægningen.

Røde Kors Huset Vordingborg

Røde Kors Huset i Algade i Vordingborg er ramme for mange lokale aktiviteter (foto: Røde Kors Vordingborg)

“Vi ser frem til dette samarbejde,” siger formanden for BROEN Vordingborg, Kaj Aagaard og fortsætter: “BROEN bidrager med kontingent og udstyr til børnene og de unge, og Røde Kors kan yde støtte og hjælp til familierne på mange andre måder. Det kan være følgeordninger, mentorordninger og familiesammenkomster i Røde Kors-regi. Vi støtter såvel danske børn som børn fra flygtningefamilier og lignende. Vi ser Røde Kors som en yderst værdig samarbejdspartner, og det er vores håb, at vi sammen kan sætte yderligere fokus på frivilligheden i Vordingborg Kommune i forhold til politikere og forvaltning.”

BROEN Vordingborg har ved dette års budgetlægning modtaget kr. 20.000 fra Røde Kors Vordingborg.

Find mere om Røde Kors Vordingborg

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk