Støt Broen Danmark - Min konto

26. november 2019

Oliver er ny ambassadør for BROEN

Oliver Lundgaard har sagt ja til at være ambassadør for BROEN Vejle til vores store glæde.

Oliver Lundgaard

Oliver Lundgaard er ny ambassadør for BROEN Vejle. Her ses han ved Familiekoncert 2019.

Oliver er en ung ildsjæl fra Skibet, som både er fodboldtræner og arrangerer fodboldskoler for unge talenter ved siden af, at han går i gymnasiet i Vejle.

I sommeren 2019 var han drivkraft bag Familiekoncert 2019 i Skibet, der bød på koncerter og hygge for hele familien. Arrangementet var startskud til den efterfølgende uges fodboldskole i Skibet IF, og det samlede samtidig penge ind til tre velgørende formål, nemlig Danske Hospitalsklovne, Børnecancerfonden og BROEN Vejle. Sammen med en styregruppe har Oliver planer for en ny event i 2020.

Find omtale hos DR Trekanten af Oliver som ildsjæl