7. november 2019

Skolebørn samlede ind til andre børn

På Egtved Skole har eleverne samlet ind til udsatte børns fritidsaktiviteter.

Egtved skole sponsorløb

En af eleverne viser stolt antallet af runder i sponsorløbet på Egtved Skole (Foto: Egtved Skole)

Op til efterårsferien var skolens elever ude at løbe, og det udløste en samlet donation på hele 16.841 kr. til BROEN Vejle.

Skolen har en tradition med at arrangere et sponsorløb, hvor eleverne er med til at vælge det formål, som skal støttes. Denne gang faldt valgt på BROEN Vejle og indsatsen med at bygge bro for udsatte børn til at gå til noget i fritiden i det lokale foreningsliv. Susanne Clausen, der er formand for BROEN Vejle, blev i den anledning inviteret ud på skolen for at fortælle om BROENs arbejde.

Vi er meget glade for den flotte støtte fra børnene i Egtved!

Egtved Skole sponsorløb

(Foto: Egtved Skole)