26. februar 2018

Elever samlede ind til udsatte børn

De ældste elever på Kirkebakkeskolen i Vejle kunne forleden overrække en flot donation til BROEN Vejles arbejde som resultat af en indsamling med mange forskellige aktiviteter, som eleverne selv stod for at arrangere.

Lotteri, show og løb

Susanne fra BROEN Vejle med checken, der blev overrakt af Julie, Ella og Alma fra performerlinjen

Performerlinien på Kirkebakkeskolen er et forløb for 7. – 9. årgang. De i alt 80 elever har arbejdet med projektet fra idé til gennemførelsen. De blev inspireret af den indsamling til BROEN Vejle, som de yngste børn i SFO’en stod for i 2017. Derfor besluttede eleverne på performerlinien at stable en række aktiviteter på benene, som kunne samle penge ind til udsatte børns fritid.

Eleverne samlede gevinster ind til et amerikansk lotteri, hvor hovedgevinsten var en uge i en ferielejlighed i Nice. De lavede et show med titlen “Stranger Dimensions”, som de solgte billetter og mad til. Endelig fik de sponsoreret et løb over en time på sportspladsen, som selv skoleinspektøren blev overtalt til at løbe en omgang i.

Det samlede resultat af indsamlingen blev 27.865,44 kr., som eleverne overrakte til Susanne Clausen fra BROEN Vejle ved et arrangement fredag den 23. februar.

BROEN Vejle er dybt taknemlig. En stor tak til alle 80 elever for den kæmpe indsats og store engagement, som I alle har udvist – tak til forældrene for jeres opbakning – tak til lærerne, fordi I stiller sådan en linie til rådighed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk