1. februar 2017

Smukfonden støtter udsatte børn

Smukfonden har valgt at støtte BROEN Vejle med 25.000 kr. Donationen blev offentliggjort på generalforsamlingen i Skanderborg Festivalklub den 23. januar.

I en mail til BROEN Vejle skriver Skanderborg Festivalklub: “Tusind tak for jeres ansøgning til Smukfonden. Det er os en stor glæde at kunne meddele jer, at I er blandt modtagerne af midler ved Smukfondens uddeling i januar 2017. Smukfonden har valgt at støtte jeres projekt, der hjælper udsatte børn og unge til et aktivt fritidsliv i lokale foreninger i Vejle Kommune, da Skanderborg Festivalklub støtter for kampen mod ensomhed og udsathed blandt børn og unge.”

BROEN Vejle siger en stor tak for støtten!