Støt Broen Danmark - Min konto

2. august 2020

Opråb til foreninger, lærere og andre aktive med børn og unge

Sommeren er på det højeste, corona på retur.
Foran os står et spændende efterår med mange fritidstilbud til vores børn og unge mennesker.

Tilbud om sport, musik, kreativitet, udeliv og så videre. Broen Vejen ved at der er børn og unge i Vejen kommune, hvor forældrene ikke har råd til at betale for en fritidsaktivitet. Sygdom, skilsmisse, enlig forsørger eller lignende.

Broen Vejen vil rigtig gerne støtte børn og unge i at komme i en fritidsaktivitet. Fællesskab betyder så meget.

Så kære forening, træner, leder,lærer osv. Hvis du får kendskab til et barn eller en ung som gerne vil igang, men forældrene ikke kan afholde udgiften, så husk Broen Vejen.

Udfyld et ansøgningsskema på hjemmesiden sammen med forældrene. I 2019 støttede Broen Vejen 120 til en fritidsaktivitet.

Vi vil rigtig gerne være med til at vores børn og unge kommer i sociale fællesskaber som er med til at gøre dem til positive samfundsborgere på sigt.