Vedtægter

§1 Foreningens navn, hjemsted og adresse

Stk. 1. Foreningens navn er BROEN Tønder, og den har hjemsted i Tønder Kommune. Foreningens adresse er formandens adresse.

Stk. 2. Foreningen BROEN Tønder er en lokalafdeling under den landsdækkende forening BROEN Danmark.

§2 Formål

Stk. 1. Foreningens formål er at støtte, hjælpe og vejlede udsatte børn og unge til en aktiv fritid.

Stk. 2. Foreningens formål er gennem samarbejde med Tønder Kommune – herunder SSP, skoler, sportsklubber og andre foreninger, at finde frem til de børn og unge, der skønnes mest udsatte og gøre dem aktive i fritiden.

Stk. 3. Foreningen søger midler gennem fonde, legater, offentlige midler og sponsorater.

Stk. 4. Foreningens primære målgruppe er børn og unge fra 6 til 17 år fra ressourcesvage familier bosat i Tønder Kommune.

Stk.5. Midlerne kan bl.a. anvendes til dækning af kontingent, anskaffelse af udstyr, samt transport til og fra aktiviteterne i det omfang der vurderes nødvendigt. Der udleveres aldrig kontante beløb.

§3 Organisering

Stk. 1. Foreningen ledes af en bestyrelse.

Stk. 2. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

§4 Medlemskab

Stk. 1. Alle kan melde sig ind i foreningen som enkeltpersoner.

Stk. 2. Kontingent fastsættes 1 gang årligt på generalforsamlingen.

§5 Bestyrelsen

Stk. 1. Bestyrelsen består af mindst 4 medlemmer. Heraf 1 formand, 1 næstformand, 1 kasserer og resten bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. Bestyrelsen holder møde mindst 4 gange årligt, minimum 1 gang i kvartalet.

Stk. 3. Bestyrelsen kan til enhver tid oprette projektgrupper og nedsætte udvalg.

Stk. 4. Bestyrelsen tegner foreningen. Enten formanden alene eller et øvrigt bestyrelsesmedlem og kassereren i fællesskab.

§6 Regnskab og revision

Stk. 1. Foreningens regnskab følger kalenderåret og aflægges for generalforsamlingen til godkendelse.

§7 Generalforsamlingen

Stk. 1. Generalforsamlingen (i det følgende kaldet GF) er øverste myndighed i alle spørgsmål og vedtagelser sker ved almindeligt flertal.

Stk.2. Bestyrelsesformandens stemme tæller dobbelt ved stemmelighed.

Stk. 3. Ordinær GF afholdes hvert år i januar kvartal. Der indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel.

Stk. 4. GF skal indeholde følgende punkter:

Valg af dirigent og referent

Formandens beretning

Godkendelse af regnskab

Indkomne forslag

Valg af bestyrelsesmedlemmer

Valg af revisor

Fastsættelse af kontingent

Evt.

Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på GF skal være formanden skriftligt i hænde senest 5 dage før GF.

Stk. 6. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen.
Formand og kasserer er på valg i 2014 (derefter hvert andet år).  Næstformand og bestyrelsesmedlemmer er på valg i 2015 (derefter hvert andet år).

Stk. 7. Stemmeberettigede på GF er medlemmer af foreningen der har været medlem i minimum 6 mdr., og som er mødt frem personligt på GF. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

§8 Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1. Der kan indkaldes til ekstraordinær GF af bestyrelsen, eller hvis mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring herom.

Stk. 2. Den ekstraordinære GF indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel, og skal ske senest 3 uger efter, der er fremsat begæring herom. Den ekstraordinære GF har samme bemyndigelse som den ordinære.

§9 Foreningens opløsning

Stk. 1. Foreningen kan kun opløses på en generalforsamling.

Stk. 2. Det kræver et flertal på mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer at opløse foreningen.

Stk. 3. Ved en evt. opløsning tilfalder alle foreningens aktiver BROEN Danmark.

Således vedtaget på stiftende generalforsamling den 29/9 2011
Vedtægter ændret ved ordinær generalforsamling 20/3 2013

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk