Støt Broen Danmark - Min konto

3. august 2021

Skydning var indgang til godt fællesskab

BROEN Tønder har støttet en dreng til at gå til skydning i den lokale skytteforening. Det har fået drengen til at blomstre op, fortæller formanden for skytteforeningen i Tønder i en hilsen til BROEN.

(Modelfoto)

I første omgang bevilligede BROEN Tønder et halvt års deltagelse i riffelskydning. Ifølge formanden var det en forsigtig og forsagt dreng, som startede i klubben.

Men allerede i løbet af kort tid var han tøet gevaldigt op og havde knyttet gode kontakter og venskaber til andre børn i klubben. Også de voksne fik han hurtigt et godt og tillidsfuldt forhold til.

Vi er glade for at modtage den slags tilbagemeldinger om, hvad det betyder for “vores børn” at blive en del af de gode fællesskaber i foreningslivet.