30. juni 2019

Ferielejr for udsatte børnefamilier

BROEN Tønder er igen i år arrangør af en ferielejr for udsatte børnefamilier.

Ferieprojekt 2019 foregår i samarbejde med Agerskov Efterskole som en ferielejr for udsatte børn og deres forældre – fra Tønder Kommune.

Ferielejr 2017

Fra ferielejren i 2017, hvor familierne bla. besøgte en gård med kvæg.

Vi vil gerne sikre, at også disse børn – på lige fod med deres klassekammerater – får mulighed for at fortælle om en god ferieoplevelse, når de vender tilbage til skolen efter sommerferien.

Vi har inviteret 9 familier med ialt ca 18 børn og 10 voksne på en ferielejr der afholdes på Agerskov Efterskole i uge 32 fra mandag til og med torsdag.

Familierne bliver indlogeret på efterskolen, hvor de får lov til at benytte skolens faciliteter såsom svømmehal, idrætshaller, e-sports lokale osv. Skolen har køkkenpersonale der sørger for forplejning alle dage.

Der vil endvidere i ugens løb blive arrangeret mange forskellige aktiviteter f.eks. i samarbejde med frivillige bl.a. fra skolen og fra lokale foreninger i Agerskov. Disse frivillige laver et virkelig stort stykke arbejde for at få projektet op at stå.

BROEN Tønder har fået doneret et beløb fra hovedorganisationen BROEN Danmark, der dækker hele opholdet for ovennævnte familier.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk