5. juli 2017

Ferielejr uden løver

I den sidste uge af juni afholdt Motel Højer og BROEN Tønder i samarbejde med Tønder Kommune en ferielejr for udsatte familier i kommunen. Opholdet var dels et frirum fra en hverdag med mangel på penge, så ferie ikke var en mulighed, og dels en introduktion til en del af det foreningsliv, som findes for børn og børnefamilier. Der deltog 12 voksne og 27 børn i ferielejren.

“Er der løver her?”

Besøgslandbrug

Deltagerne på ferielejren besøgte bl.a et landbrug i Øster Gammelby (foto: Karin Lorenzen, Jydske Vestkysten)

En relevant bekymring fra en af de yngre deltagere på ferielejren gik på, om han kunne risikere at møde løver i området ved Højer, for så havde drengen altså ikke mod på at være der. Det kunne arrangørerne, Kaare Holler Jessen fra Motel Højer og Hanne Aalling Risager fra BROEN Tønder berolige barnet med ikke var tilfældet. Og så turde drengen godt være med på ugens oplevelser.

Her er en beretning fra BROEN Tønder om den vellykkede ferielejr:

“Er der løver her? For så vil jeg ikke være her!” Sådan spurgte én af børnene på ferieugen i Højer som BROEN Tønder arrangerede med Kaare Holler Jessen fra Motel Højer i sidste uge.

Vi kunne berolige drengen, som stammer fra Syrien med, at i Højer er der ingen løver. Her er der fred og ingen fare!

Det var en fantastisk uge. Så fantastisk så jeg næsten mangler ord. En uge fyldt med glæde, aktiviteter, fantastisk mad  🙂 nye venskaber, hjælpsomhed, historier både glade og rørende – en berigelse på et plan, som jeg slet ikke havde forestillet mig, at det ville være.

Børnene legede og spillede, de grinede, og ind imellem var der en, der græd. De hjalp hinanden, når noget var svært, eller det var første gang en skulle prøve noget, vedkommende aldrig havde prøvet før. Der blev modigt overskredet grænser, og der blev lært en masse nye ting.

Jeg er stadig fyldt op af al den hjælpsomhed og støtte, som ferieprojektet har fået fra forskellige hjælpere og donorer. Hvis projektet gentages til næste år, har flere af dette års donorer igen meldt sig på banen. Det er da bare fantastisk!

Jeg er fyldt op af en taknemmelighed over, at det kan lade sig gøre at samle børn og voksne fra Tønder Kommune – alle med forskellige historier og behov i bagagen – og som alle hver og en bidrog til at det blev en uforglemmelig uge.

Et af målene med ugen var, at familierne på kryds og tværs skulle danne netværk. Jeg ved, at flere af familierne har aftalt at mødes igen, fordi der opstod venskaber både mellem børnene og ikke mindst forældrene.

Et andet af målene var, at børnene skulle inspireres til at finde en fritidsaktivitet, som kunne fortsætte også efter ferieugen.  Nogle af pigerne fortalte, at de gerne vil gå til fodbold nu og fortalte fnisende, at de kendte navnene på alle spillerne fra Real Madrid og især Christano Ronaldo. Andre af børnene fortalte lidt mere nede på jorden, at de gerne vil gå til spejder.  🙂

Jeg vil bare af hele hjertet sige alle, der bidrog på forskellig vis 1000, 1000 TAK for en vidunderlig uge!

De bedste hilsner Hanne Aalling Risager, BROEN Tønder”

Find mere om ferielejren i Højer

Find artikel i Jydske Vestkysten den 27. juni 2017

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk