21. februar 2018

Svedende succes for indsamling

Maraton- og fitnesseventen til fordel for BROEN Struer blev en succes med mere end 50.000 kroner indsamlet til udsatte børns fritidsaktiviteter.

Der var masser af aktivitet til fordel for BROEN i Struer Fitness

Lørdag den 10. februar lagde Struer Fitness lokaler til et arrangement, hvor lokale kræfter løb, spinnede og roede på maskinerne. Alt sammen i den gode sags tjeneste for at samle penge ind til BROEN Struers indsats for børns aktive fritid.

Hovedkræfterne var de tre løbere, Karsten Clemmensen, Kenneth Ørum og Jonfinn Thomassen, som hver skulle løbe en maraton på løbebåndene. Derudover var flere løbebånd i gang samt spinningcykler og romaskiner, som også udløste penge til indsamlingen, når lokale deltagere var i aktion.

Der blev samlet ca. 20.000 kr. ind gennem de mange svedende deltageres anstrengelser. Som en overraskende ekstragevinst dukkede en repræsentant for Gråbøl-Fonden op med et bidrag på 30.000 kr. til indsamlingen. Det samlede beløb er endnu ikke gjort op. Men det løber altså op i mere end 50.000 kr. til stor glæde for BROEN Struer, der i 2017 hjalp 103 børn og unge i hele Struer kommune.

Find artikel i Dagbladet Holstebro-Struer den 12. februar 2018

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk