12. september 2018

Anders glæder sig til at gå til fodbold

Fodboldbørn

Anders har mulighed for at gå til fodbold med hjælp fra BROEN (Modelfoto)

Fra en klasselærer har vi fået denne beretning om en dreng, der bliver hjulpet af BROEN Silkeborg:

“Det er sidst i marts, og Anders på seks år rækker hånden op. Der bliver helt stille i klassen, da læreren peger på Anders og siger: “Hvad vil du gerne dele med os Anders?” Stille, fordi det er første gang, at Anders overhovedet har rækket hånden op siden starten i midten af august. “Jeg har fået nye fodboldstøvler, og om tre dage skal jeg starte til fodbold,” fortæller Anders, hvorefter han smiler.

Denne beretning fik vi fået tilsendt på mail af en taknemmelig klasselærer, som vil fortælle, at vi gør en forskel i et barns liv. Anders har nu noget at snakke med de andre om i frikvarteret. Desuden er han en del af fællesskabet, har fået mere selvtillid, er mere tilstede i klassen, og han har fået kammerater.

Det er en af den slags historier, der gør det hele værd som frivillig i BROEN!

NB Anders er ikke drengens rigtige navn, men et opdigtet navn.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk