Støt Broen Danmark - Min konto

6. november 2021

En god historie fra BROEN-Randers

BROEN-Randers glædes hver gang, når vi kan være med til at gøre en forskel for unge mennesker.

Læs her en skøn historie om Jens,15 år: Jens er det sidste år begyndt at isolere sig mere på sit værelse, hvor han spiller computer det meste af dagen. Skolen og den nære familie oplever ham, som mere indesluttet, trist og tavs.

Selv har Jens svært ved at beskrive, hvorfor han har fået det så svært, men at han har et ønske om at bryde den ”negative cirkel” af isolation og inaktivitet, som han er kommet ind i.

Han taler derfor med sin mor om, at han gerne vil gå til fitness med sine venner. Mor vil gerne bakke ham op, men har som invalidepensionist ikke midlerne til at hjælpe sin søn.

Mor ansøger sammen med sin familieterapeut om midler til ved BROEN Randers, og får dagen efter bevilget støtte. Jens begynder til fitness med sin kammerat. Kort tid efter sælger han sin computer og begynder også at spille fodbold med kammeraterne i weekenden.

Der er stadig mange ting, som Jens og familien skal arbejde på bliver bedre, men Jens har fået et mere aktivt og socialt liv, og mor er lettet over at hendes søn har det bedre og kan samtidigt få mere tid til sig selv, når Jens er ude af huset.

BROEN-Randers glæder sig på Jens’ vegne og ønsker ham alt det bedste fremover. Kender du et ungt menneske, der ligesom Jens også har brug for hjælp til forandringer i sit liv, så kan BROEN-Randers måske hjælpe til – så kontakt os endelig.