Støt Broen Danmark - Min konto

3. maj 2021

BROEN-Randers har fået en dejlig tilbagemelding fra en glad mor

Historien handler om en dreng på 9 år, en dreng med manglende selvtillid og selvværd. Drengen mangler en faderrolle og bliver udsat for mobning og startede på Daihikaku (selvforsvar med fokus på sammenhold) .

Moderen fortæller: “Han er en følsom dreng og der skulle ikke meget til at slå ham ud af kurs.  Jeg bor alene med ham og har selv udfordringer, men kæmper for min søn det bedste jeg har lært, og vi giver ikke op! Det er nu 2 år siden han startede til Daihikaku. I starten var det rigtig hårdt for ham, men det er det bedste han nogensinde er tilmeldt .

Der er især mange mandlige trænere som forstår at rykke hans grænser og roen i træningen med selvdisciplin og generelt ordentlighed har gjort en kæmpe forskel.

De er helt fantastiske og denne sport med disciplin har styrket ham ud over det sædvanlige. Han er blevet stærk især indeni, han er ikke i mål, men efter hver træning kan jeg mærke han bliver stærkere.  Han er også stærkere fysisk. De ugentlige træninger er højdepunktet på ugen . Han elsker de torsdage, hvor han skal til Daihikaku .

Han har også deltaget i en hel træningsdag i en anden by og han kom igennem, selvom det var en hård dag, så rykkede det ham helt utroligt. I Daihikaku opnår man graduering efter hvor stabil og god man er blevet.

Det er striber der bliver Strøget på trøjen. I torsdags opnåede han endnu en graduering . Han har nu 3 striber og det er ret sejt .

Jeg er som mor dybt taknemmelig for BROEN Randers, som har støttet økonomisk, og især trænerne til Daihikaku .

Jeg havde næsten opgivet håbet om hvordan han skulle komme godt gennem livet”, slutter en glad mor.