1. april 2019

Popermo med hjelme til BROEN-børn

Popermo Forsikring er sponsor for vores moderforening, BROEN Danmark. Ved Bodyworks-eventen sidst i marts donerede Popermo cykeludstyr til børn, der bliver støttet af BROEN Nyborg.

Politifolk skabte kontakten

Popermo donation

BROEN Nyborg modtog cykeludstyret fra Popermo. Fra venstre: Mel Thomas (instruktør), Majbritt Tornelund og Henrik H. Boysen (Popermo), Tove Klint (BROEN Nyborg), Nikki Tadman (instruktør) og Jane Have Andersen (BROEN Nyborg). Foto: Popermo

Det viste sig, at to af medarrangørerne af Bodyworks Nyborg, Kenneth Juel og René Hansen, er politimænd, lige som den ene instruktør, Mel Thomas fra Leicester County Police i England, er det. Derfor tog Kenneth og René kontakt til Popermo Forsikring, der bla. er forsikringsselskab for ansatte i politiet. I forvejen er Popermo sponsor for BROEN Danmark og støtter på den måde indsatsen for udsatte børns aktive fritid gennem BROENs lokalforeninger.

Popermo tog idéen op og valgte at komme forbi Bodyworks Nyborg med en særlig hilsen til nogle af de børn, som BROEN Nyborg hjælper. Popermos direktør, Henrik H. Boysen, og csr-ansvarlig Majbritt Tornelund medbragte 10 sæt cykelhjelme og refleksveste, som de overrakte til Tove Klint og Jane Have Andersen fra BROEN Nyborg. Om de også tog en træningstur på spinningcyklerne med Mel Thomas, melder historien ikke noget om. 🙂

Ved Bodyworks Nyborg blev der også samlet ind til BROEN Nyborg, og donationen herfra overrækkes på et senere tidspunkt.

Vi siger en stor tak for støtten fra Popermo!

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk