
Repræsentanter for Rotary Nyborg-Østfyn i selskab med repræsentanter for Foreningen Broen ved overrækkelse af de 10.000 kroner. Rotary-herrene er fra venstre Benny Colleburg, Rune Fabricius, Claus Henningsen og Jesper Schmidt, fra Broen damerne Tove Klint, Anni Johnstad-Møller og Jane Have Andersen. (foto: Niels Andreasen, Fyens.dk)
Rotary i Nyborg arrangerede i skolernes vinterferie en stor zumba-event, hvorfra overskuddet skulle gå til BROEN Nyborg. 50 personer dukkede op og svedte igennem til inciterende rytmer under ledelse af den kendte zumba-instruktør Gloria Sassa Larsen.
Ved et arrangement i slutningen af marts overrakte Rotary Nyborg-Østfyn resultatet af eventen: En flot check på 10.000 kr., som blev modtaget af repræsentanter for BROEN Nyborg.
Vi siger en stor tak for den flotte støtte!