Støt Broen Danmark - Min konto

8. januar 2014

Rekordstort nytårsløb støttede BROEN

NGIF nytårsløb 2013

Cirka 240 deltog i nytårsløbet i Nyborg den 31. januar 2013 (foto: Fyens.dk )

På årets sidste dag i 2013 arrangerede NGIF Gymnastik og Atletik det årlige nytårsløb, og overskuddet fra løbet ville denne gang komme BROEN Nyborg til gode. Det milde vejr fik rekordmange deltagere til at møde op til start. Jane Have Andersen fra BROEN Nyborg fortalte her de fremmødte om arbejdet med at støtte udsatte børn og unge, og det fik mange til at give et kontant bidrag til indsamlingen til foreningen.

Indsamlingen sker som en slags deltagerbetaling. NGIF opkræver ikke gebyr for løbet, men har hvert år indsamling til et lokalt, godgørende formål, hvor deltagerne så selv bestemmer, hvor mange penge, de vil give. I alt blev der indsamlet 6.278 kroner til BROEN Nyborg.

NGIF har fået kendskab til os, fordi flere børn og unge i foreningen modtager støtte til fodbold og atletik gennem BROEN.