Støt Broen Danmark - Min konto

21. oktober 2020

Stor check fremtidssikrer støtten til børns fritid

Bilkachef Peter Høgh havde to store checks under armen ved et besøg hos frivilligcenteret i Næstved den 6. oktober. Den ene check var til Frivilligcenter Næstved, og den anden var til BROEN Næstved.

Bilka donation

Peter Høgh fra Bilka i Næstved Storcenter overrakte gavebeviset til Mads Lundborg Mikkelsen fra BROEN Næstved (Foto: Bilka Næstved)

Mads Lundborg Mikkelsen, formand i BROEN Næstved, tog imod gavebeviset, der lød på hele 250.000 kr. fra Salling Fondene til foreningens lokale indsats med at bygge bro for børn i udsatte familier til at kunne gå til aktiviteter i de lokale idræts- og fritidsforeninger.

Den anden check lød på 100.000 kr., og den skal omsættes bruges til udendørs træningsredskaber til glæde for frivilligcenterets brugere og altså også BROEN Næstveds børn.

I et opslag på Bilka Næstveds Facebookside den 9. oktober skrev varehuschef Peter Høgh om donationen, som han delte ud på vegne af Salling Fondene:

“Jeg er stolt – rigtig stolt. I dag er jeg nemlig med til at donere 350.000.- til BROEN Næstved og Frivilligcenter Næstved, der i den grad kommer til, at gøre en forskel for rigtig mange mennesker i Næstved kommune.”

Find hele Peter Høghs opslag på Facebooksiden for Bilka i Næstved Storcenter

Find omtale af begge donationer hos Frivilligcenter Næstved

BROEN Næstved siger en stor tak for støtten!