Støt Broen Danmark - Min konto

5. august 2015

Bro til aktiv ferie for udsatte børn

Ved de Aktive Feriedage i sommerferien deltog 12 børn med støtte fra BROEN Næstved.

Kira Fuglsang Jakobsen og Mads Lundborg Mikkelsen fra BROEN Næstved (foto: Esben Thoby/Sjællandske)

Aktive Feriedage er et tilbud om oplevelser i sommerferien for børn og unge i Næstved Kommune, og de arrangeres af  kultur- og fritidsforeninger og -institutioner i kommunen. Her kan børn og unge prøve både kendte og nye fritidsaktiviteter sammen med andre børn og unge og måske blive inspireret til at fortsætte i fritidsaktiviteten efter ferien. BROEN Næstved ydede støtte til 12 børn, som ellers ikke havde økonomisk mulighed for at være med i Aktive Feriedage.

Til Sjællandske den 20. juli 2015 fortæller Kira Fuglsang Jakobsen fra BROEN Næstved: “Der er overraskende mange udsatte børn i vores område, og vi vil meget gerne hjælpe endnu flere, end vi gør i forvejen. Vi kan se behovet, og vi kan se, at det virkelig hjælper. Deltagelsen i de her aktiviteter styrker virkelig selvtilliden hos børn, som ellers har oplevet mange nederlag. Samtidig får flere af dem voksne forbilleder, som de har brug for.”

Enhjørningen Aknæs er mascot for Aktive Feriedage

Find mere om Aktive Feriedage hos Næstved Kommune