30. november 2019

BROEN Mariagerfjord bag pionerprojekt for unge

Takket være Sparekassen Hobro Fonden har Broen Mariagerfjord været i stand til at stable et projekt på benene for unge mennesker fra 15 til 18 år. Det drejer sig om lidt af et pionerprojekt, der foregår i Hadsund Motion på Nørregade med Henrik Palm som primus motor.
Det er et tilbud til unge, der måske ikke lige tænker, at de passer ind i en holdsport. De mangler måske lidt selvværd – lidt mod. Henrik vil gennem forløbet arbejde både med det fysiske og det mentale.

Det er typisk lærere, der efter samtykke med forældrene henvender sig til Broen om en plads til et ungt menneske på et af holdene. Lige nu er der lukket for tilmeldinger. Der kører ét hold her inden Jul, og efter Nytår vil der køre tre nye hold.

Vi er i Broen Mariagerfjord glade for bevillingen fra Sparekassen Hobro Fonden, der giver os denne mulighed for at hjælpe unge mennesker med at komme godt videre i tilværelsen.
Efter evaluering af projektet i Hadsund Motion vil der eventuelt være mulighed for at afvikle lignende forløb andre steder i kommunen med Støtte fra Broen Mariagerfjord.

Der er stadig mulighed for gennem fagpersoner – lærere, pædagoger og sagsbehandlere – at søge Broen Mariagerfjord om betaling af kontingent og tilskud til udstyr for deltagelse i en  fritidsaktivitet.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk