9. juni 2019

Donationer til BROEN Mariagerfjord

Genbruget i Hadsund og Odd Fellow Ordenen Hobro har begge betænkt Broen Mariagerfjord med donationer.
.
En solrig lørdag formiddag den 11. maj var vi indbudt til uddeling af donationer hos Genbruget i Hadsund i den lille butik i baggården på Storegade.

Lone Stegger – Broen Mariagerfjord – deltog og fortæller;

Vi var ikke alene. Faktisk blev butikken fyldt med modtagere fra foreninger, der både var lokale og helt fra Aalborg. Genbruget kan i år fejre et imponerende 40 års jubilæum og igen i år var det lykkedes alle de dygtige frivillige medarbejdere at indsamle kr. 140.000 til donationer. Kim Nørdam Andersen berettede om donationernes formål i at styrke fællesskabet for såvel gamle som unge. Dette passer godt med Broen Mariagerfjords formål med at støtte børn til et aktivt fællesskab gennem hjælp til kontingent og udstyr ved fritidsaktiviteter. Vi er således rigtig glade modtagere af en flot donation på kr. 5.000,-. Tak til Genbruget, fordi de betænkte os.

Odd Fellow Ordenen Hobro fejrede fredag den 26. april ordenens 200 års jubilæum. Det benyttede de til at uddele donationer til forskellige organisationer, der blandt andet arbejder for børn og unge. Her blev Broen Mariagerfjord også betænkt med en donation. Vi fik 10.000 kr., der nu skal deles ud til børn og unge, der har behov for et tilskud til kontingent eller udstyr til en fritidsaktivitet. Tak til Odd Fellow for den flotte tildeling.
Niels Jørgen Sloth deltog i denne begivenhed.

Fredag den 24. maj afholder Broen Mariagerfjord i forbindelse med Elrodagene et arrangement på Vindblæs Friskole for nogle 4. og 5. klasser samt andre, der måtte have lyst til at deltage. Det er et minikursus i dansene fra spillet Fortnite. Dansene er meget populære på disse årgange. Det foregår fra kl. 10.30 til 13.30.

Copyright: Fjordavisen.nu

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk