Støt Broen Danmark - Min konto

16. april 2019

´Køb bananer…´ Aage Vestergaard Larsen donerer frugtpenge til børn og unge i kommunen

I forbindelse med Mariagerfjord Kommunes ”Men’s Health Week” i 2018, hoppede Aage Vestergaard Larsen med på vognen og satte fokus på fabrikkens sundhedstilstand, ikke kun mændenes sundhed men også kvindernes.

Det har resulteret i forskellige tiltag bl.a. en frugtordning, hvor medarbejderne kan købe forskelligt frugt til en fordelagtig pris. Det samlede beløb bliver doneret til et velgørende formål i Mariager Fjordkommune.

Det første år med frugtordningen har resulteret i at der er blevet spist 6.600 stykker frugt og dermed går 6.600 kr. videre til gode formål.

Samarbejdsudvalget har i år valgt, at beløbet blev delt i to og at de to foreninger der får gavn af medarbejdernes sunde vaner, er foreningen BROEN i Hadsund, der støtter socialt udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt eller andre fritidsaktiviteter og Julemærkehjemmet i Hobro, der arbejder med børns trivsel, støtter, hjælper og lærer børnene at være en del af et fællesskab for derved at styrke deres selvværd.

De to foreninger var i sidste uge på besøg hos Aage Vestergaard Larsen for at få overrakt donationen.

Birgitte Nielsen, fra samarbejdsudvalget fortæller at, frugtordningen fortsætter i 2019 og i takt med at virksomhedens medarbejder bliver sundere, håber hun på at der næste år vil blive et større beløb, så endnu flere får glæde af virksomhedens sunde tiltag.

Copyright: Fjordavisen.nu